Værdier og kompetencer
På mødet vil jeg præsentere dig for de værktøjer, jeg bruger til at afdække kompetencer for nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer, så du kan få overblik over, hvilken vej sammensætningen skal udvikle sig. Jeg arbejder ikke med headhunting og rekruttering, men jeg kan give dig råd om, hvor du kan få hjælp, alt efter hvad du har brug for.
Du kan bruge mig som rådgiver til at sammensætte din bestyrelse, og skulle du ønske at få mig i bestyrelsen, kan det også være en mulighed, hvis det er et godt match. Når vi mødes, vil jeg have en del spørgsmål, og det kan måske virke overvældende at diskutere din virksomheds styrker og svagheder med en fremmed person.
Det er ikke nogen eksamen, men et spørgsmål om at få en åben dialog i al fortrolighed fra starten. Jeg kan dermed bedre hjælpe dig med at sammensætte den rigtige bestyrelse. Det handler nemlig ofte meget mere om menneskelige værdier end om hard core kompetencer.
Ring i dag og book et møde – det koster ikke noget.